Fakta
Rækkehusene

  • > 4 værelser
  • > 97 - 121 m²
  • > Egeparketgulve, lakeret
  • > Køkkener fra Svane
  • > Alle hårde hvidevarer fra
    Electrolux og Gram
  • > Vaskemaskine
  • > Gulvvarme på badeværelse
  • > Tagterrasse og fællesskur

Lyse og moderne rækkehuse

med egen have eller tagterrasse

Havekvarteret i Odenses nye grønne bydel er tænkt som et moderne byhus-kvarter, der er ideelt til blandt andet børnefamilier. Her byder PFA på 72 lejeboliger herunder lejligheder og rækkehuse i to plan.

Første og anden sal består af større 4-værelses boliger på 97 – 121 m2. Hjertet i boligerne er det store køkkenalrum og stue i ét, der har et fantastisk lysindfald fra begge sider. Fra stuen er der udgang til en skøn tagterrasse med god plads til havemøbler, grill og måske en blød sofa at slænge sig i.

I stueetagen finder du velindrettede 2- og 3-værelses boliger med ekstra brede døre og god plads til at komme rundt. Disse egner sig især godt til singler eller par, der ikke længere vil bruge så meget tid på at vedligeholde hus og have, men stadig ønsker direkte adgang til en lille, hyggelig gårdhave.

Alle boligerne er moderne indrettet med en perfekt kombination af hvide flader og træ, der giver boligen et naturligt og varmt udtryk. Samtidig er der gjort en dyd ud af at udnytte kvadratmeterne optimalt, så du får så meget anvendelig boligplads som muligt.

Moderne arkitektur

med tidløs farvesammensætning

De 72 lejeboliger er fordelt på fire klassiske bygninger i blanke materialer. Facaderne er designet med en tidløs farvesammensætning med forskellige nuancer i gule, hvide og grålige tegl for at adskille husene og skabe en variation, der giver byggeriet et spændende udtryk.

Bygningerne er orienteret i forhold til verdenshjørnerne, så de giver bedst mulige lysforhold. Gårdhaver og tagterrasserne er alle sydvestvendte, så du kan nyde solen fra morgen til aften.

I områderne omkring bygningerne har der været fokus på at skabe små grønne opholdsområder, smukke vejtræer og grønne hække omkring haverne, så der er masser af grønt at se på.

Lige ved rækkehusene ligger en lille, hyggelig legeplads for de små børn, mens der et par hundrede meter længere væk er etableret en større park, hvor de større børn kan løbe og lege, spille fodbold og boltre sig i klatrestativerne.

Fakta
Stuelejligheder

  • > 2 - 3 værelser
  • > 65 - 79 m²
  • > Egeparketgulve, lakeret
  • > Køkkener fra Svane
  • > Alle hårde hvidevarer fra
    Electrolux og Gram
  • > Vaskemaskine
  • > Gulvvarme på badeværelse
  • > Terrasse og fællesskur

Kom forbi og se de flotte prøveboliger.

Åbent hus hver søndag fra kl. 11.15-12.15

Scroll til toppen